Blueworkers og HTD Danmark indgår tæt strategisk samarbejde!

Undervisning med fornyelse
Blueworkers og HTD Danmark går sammen i et strategisk samarbejde. Dette samarbejde vil sikre, at alle danske og skandinaviske Microsoft kunder fremover vil kunne deltage på  dynamiske kvalitetskurser på hele Microsoft paletten. 

Både Blueworkers og HTD Danmark er begge Microsoft Certified Gold Partnere, indenfor hver sine områder Microsoft  Dynamics, Office og Classic - i kraft af det nye strategiske samarbejde, kan vi nu levere kurser og konsulent på alle disse. Blueworkers med sine styrker indenfor Microsoft Dynamics og som Microsoft træningspartner (CPLS), HTD Danmark med sine kompetencer indenfor Office og Classic.

Fornyelsen sigter i højgrad mod at sikre et langt bedre match mellem kursisten, det faglige indhold og trænerens kompetence. Mange kursister har oplevet alt for lange og irrelevante kurser,  dette undgår vi ved at tilbyde accelereret og skræddersyet undervisning.  Kurserne afholdes fortrinsvis i vore egne undervisningslokaler i Århus og Rødovre men kan også afholdes hos kunden selv. Derudover er der et stort fokus på cross training. Teknologierne smelter sammen og der er i højere grad brug for viden på tværs af platforme, derfor er der et øget behov for undervisning som går på tværs af forskellige teknologier og applikationer. 

Undervisning er i dag langt mere nuanceret end tidligere. Information og viden er mere tilgængelig og dette benytter mange til online- og egenuddannelse, derfor bliver  undervisning langt mere et ønske om, at supplere viden med praktisk erfaring – dette har vores trænere forstået og begge forretnings grundlag er bygget op herom.

Samtidig anerkender vi, at kursisterne befinder sig på forskellige niveauer og derfor tilbyder vi oftere, via interviews med den enkelte kursist, at tilrettelægge undervisning med personlige læse planer og personlig træning.  

For at udnytte samarbejdspotentialet maximalt, er Blueworkers flyttet ind på HTDs adresser i Rødovre og Århus. På begge adresser er der kapacitet til kurser for mere end 40 personer af gangen fordelt på flere undervisningslokaler.

Blueworkers har for første gang annonceret en åben kalender med alle de vigtigste Dynamics kurser. Denne kalender kan ses på
www.blueworkers.com og kurserne afholdes på begge lokationer. Derudover tilbydes lukkede kurser med en skræddersyet agenda til netop jeres virksomhed.   

HTD Danmark kan nu, i kraft af samarbejdet og vore kompetencer indenfor Microsoft Classic, levere åbne kurser indenfor Microsoft server, client, System Center, Office Communication Server, Exchange, Sharepoint, SQL m.m.. Denne kalender kan ses på
www.htd.dk